Post Header
Vi vil i løbet af de næste par dage lave om i måden på, hvordan billeder bliver vist i fanværker. For at gøre Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv) nemmere at bruge på mindre skærme opdaterer vi standardstørrelsen på billeder for at sikre, at billedet ikke bliver større end din skærm.
Denne ændring bliver implementeret med CSS og vil derfor have indflydelse på både nye og gamler værker. Det betyder, at det kun påvirker, hvordan billedet vises på AO3 -- billedfilerne bliver derfor ikke ændret.
Hvis du er kunstner og ønsker at gøre det nemmere for folk at se dine værker i en større størrelse, så anbefaler vi, at du indsætter et link til billedet i fuld størrelse. Vores FAQ beskriver hvordan du laver et link med HTML, eller du kan bruge vores link-knap i vores Rich Text Editor.
Er du kunstelsker, så kan din browser hjælpe dig med at se et billede i fuld størrelse! Hvordan man gør varierer lidt afhængig af, hvilken enhed og browser du bruger, men du kan som regel højreklikke (eller det der svarer til det på din enhed) på et billede for at åbne en menu, som burde have en valgmulighed for at åbne billedet i en ny fane eller kopiere billedets webadresse, som du så kan gå ind på. For en mere dybdegående instruktion, anbefaler vi, at du besøger din foretrukne søgemaskine og søger på "åbn billede i et andet vindue" samt navnet på din browser, styresystem eller enhed.