AO3 News

Post Header

Published:
2021-02-04 02:38:50 UTC
Original:
Upcoming changes to comments
Tags:

I vores næste opdatering, vil vi implementere to ændringer til kommentarer på Archive of our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv). Den første ændring vil give både skabere og sideadministratorer muligheden for at fryse kommentartråde. Den anden ændring vil give sideadministratorer muligheden for at begrænse kommentarer på nyhedsindslag, ligesom skabere kan begrænse kommentarer på deres værker.

Frysning af kommentarer

Skabere vil snart være i stand til at fryse kommentartråde på deres værker ved at bruge “Freeze Thread” (Frys tråd)-knappen. Ved at fryse en tråd forhindres nye svar at blive tilføjet til den oprindelige kommentar eller til dens svar. Dette forhindrer også, at kommentarer i tråden redigeres.

En kommentar med svar. Hver kommentar har en Freeze Thread- (Frys tråd) knap.

Frosne kommentarer vil have en “Frozen” (Frossen) indikator og “Reply” (svar) -knappen vil være skjult. Muligheden “Unfreeze Thread” (Åben tråd) tillader skabere at genaktivere svar til tråden.

En kommentar med svar. Det første svar og dets svar er frosne og vist med en Frozen-indikator, der ligner en presset knap. De har også Unfreeze Thread-knapper.

Selvom “Freeze Thread” som udgangspunkt forhindrer svar til alle kommentarer i en tråd, kan skabere selektivt genaktivere svar til individuelle kommentarer i tråden.

AO3-administratorer vil også kunne fryse kommentarer på nyhedsindslag, mens Retningslinjer & Misbrugkomitéen kan fryse kommentarer på hele siden.

Indstillinger for kommentarer til nyhedsindslag

I august gav vi skabere mere kontrol over, hvem der kan kommentere deres værker, hvilket gjorde det muligt at tillade kommentarer fra alle, at begrænse det til registrerede brugere, eller at slå kommentarer helt fra.

AO3-administratorer vil snart have det samme valg med hensyn til nyhedsindslag. Dette vil tillade vores komitéer at slå kommentarer fra på forældede indslag og forhindre nyere indslag i at blive overvældet af spam (f.eks. reklamer eller mere almindeligt, korte serier af tilfældige bogstaver efterladt af bots).

Hvis kommentarer på et nyhedsindslag er slået fra, eller hvis du er logget ud og kommentarer er begrænset til registrerede brugere, vil kommentarfeltet være erstattet af en besked, der angiver hvilken indstilling, der er i brug.

Hvis du ikke kan kommentere på et nyhedsindslag, er du altid velkommen til at
kontakte Support med feedback.

Vi håber, at disse ændringer vil hjælpe vores brugere og frivillige, som læser, skriver og modtager kommentarer på AO3!

Ændring, 12. Februar 21:20 UTC: Kommentarer på dette opslag er blevet slået fra på grund af ikke relateret diskussion, trolling og chikane på den engelske version af opslaget.