AO3 News

Post Header

Published:
2021-08-24 21:31:45 UTC
Original:
Upcoming limit on tags per work
Tags:

I de kommende dage vil vi indføre en kodeændring på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), der begrænser antallet af fandom-, karakter-, forhold- og yderligere tags, som kan tilføjes til værker. Denne øvre grænse på 75 tags gælder for både nye og eksisterende værker, dog vil ingen tags blive automatisk fjernet fra eksisterende værker.

Hvorfor indføre en tag-begrænsning?

En begrænsning på tags vil:

  • hjælpe med at holde værkers blurbs (resuméer) på en fornuftig længde, forbedre oplevelsen af at navigere oversigter over værker, samt
  • at opmuntre skabere til at tagge de vigtigste elementer af deres værker, hvilket vil forbedre kvaliteten af søgningsresultater./li>

Hvorfor lige 75 tags?

Vi har kigget på alle værkerne på AO3 og fundet ud af, at:

  • det gennemsnitlige antal af tags per værk er 17,
  • det mest hyppige antal af tags per værk er 11, og
  • mindre end 0,5% af alle værker har mere end 75 tags.

En øvre grænse på i alt 75 fandom-, karakter-, forhold- og yderligere tags per værk vil give langt størstedelen af alle skabere plads nok til at beskrive deres værk, mens det samtidig vil holde værkets blurb på en fornuftig længde.

Hvorfor er klassificeringer, kategorier og advarsler ikke inkluderet i begrænsningen?

Klassificeringer, kategorier, og advarsler har allerede deres egne begrænsninger. Et værk kan kun have én klassificering, mens antallet af kategorier og advarsler, et værk kan have, er begrænset af de muligheder tilgængelige i udgivelsesformularen.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ser et værk med mere end 75 fandom-, karakter-, forhold- og yderligere tags i alt?

Ingenting! Værker, der overskrider tag-begrænsningen, overtræder ikke voresBrugsbetingelser (på engelsk) og skal ikke rapporteres til Retningslinjer & Misbrug eller Support-komitéen.

Hvad sker der med allerede udgivne værker, som har mere end 75 fandom-, karakter-, forhold- og yderligere tags i alt?

Ingenting! Værket vil beholde alle dets tags.

Hvis skaberen ønsker at redigere værket eller tilføje endnu et kapitel, er de dog nødt til at fjerne nogle af deres fandom-, karakter-, forhold- og/eller yderligere tags, før de kan gemme deres ændringer. (Hvis ikke vil en fejlbesked blive vist, der fortæller skaberen, præcist hvor mange tags der mangler at blive fjernet.)