Post Header
Af sikkerhedsgrunde kan vi ikke besvare spørgsmål om login i kommentarerne til dette indlæg. Kontakt venligst Support, hvis du har problemer med at logge ind.
Et af de mest hyppige problemer, vores support team behandler, er, når brugere ikke er i stand til at logge ind på Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv - AO3). Selv om der er mange mulige årsager til login-problemer, har vi lavet en liste over nogle af de mest almindelige og letteste problemer at løse.
Hvis du har problemer med at logge ind på AO3, så er der her nogle steder, hvor du kan starte din fejlfinding:
Har du aktiveret din profil ved at følge linket, der er i din bekræftelsesmail?
Hvis du for nyligt har oprettet dig på AO3 og har problemer med at logge ind, så vær sikker på, at du har aktiveret din profil! Inden for 24 timer efter du har oprettet dig, burde du have modtaget en bekræftelsesmail fra [email protected], der beder dig om at aktivere din AO3 profil ved at bruge det inkluderede link. Aktiveringsmailen ankommer normalt lige efter oprettelsen af din profil, men nogle mailudbydere kan forsinke leveringen betydeligt.
Når du har aktiveret din profil, burde du modtage en aktiveringsbekræftelse på e-mail fra den samme mailadresse: [email protected]. Nogle gange kan disse e-mails forsvinde i spam filtre, så vær sikker på, at du også tjekker disse! Hvis du ikke kan finde hverken din aktiveringsanmodning eller en aktiveringsbekræftelse, og der er gået mere end 24 timer, siden du oprettede din profil, så kan du kontakte Support og bede om at få din profil aktiveret af en administrator.
Prøver du at logge ind med et brugernavn (ikke din mailadresse), og er det stavet korrekt?
Du kan kun logge ind på AO3 med din profils brugernavn; en mailadresse vil ikke virke. Hvis du har glemt dit brugernavn, eller hvis du ikke er sikker på, at du har stavet det rigtigt, så kan du få det sendt på e-mail ved at anmode om at få dit kodeord nulstillet på New Password (nyt kodeord) siden. Udover et midlertidigt kodeord vil mailen indeholde brugernavnet, der tilhører den givne mailadresse, fremhævet med rødt. Bemærk venligst, at denne løsning kun vil virke, hvis mailen, tilhørende profilen, er aktiv; så sørg for, at du altid holder din profils kontaktinformationer opdaterede!
Indtaster din browser eller en kodeordsmanager automatisk dit brugernavn og kodeord?
Hvis du benytter dig af din browsers autofuldførelse eller en kodeordsmanager til at logge ind på AO3 med, så er der en mulighed for, at den gemte brugernavn- og kodeordskombination er forkert. For at tjekke det, skal du slette de forud indtastede loginoplysninger og indtaste dit brugernavn og kodeord manuelt. Husk at opdatere din autofuldførelse eller kodeordsmanager med den nye kombination for at forhindre, at dette problem opstår endnu engang.
Har du prøvet at slette din browsers cookies?
Nogle gange kan login-problemer skyldes fejlkonfigurerede eller ødelagte cookies. Fejl i cookies kan lede til en fejlbesked, der fortæller dig, at brugernavn og kodeord ikke matcher vores optegnelser, selv når de egentlig er korrekte; de kan også lede til, at du modtager en succesfuld login-besked, men hvor du rent faktisk ikke er logget ind.
For at sikre dig, at dine cookie indstillinger ikke forhindrer din adgang til AO3, tjek, at din browser er indstillet til at acceptere cookies fra AO3, og slet dine cookies, før du forsøger at få adgang til AO3 igen. Instruktioner for håndtering af cookies skifter med browser og browser version, men her er nogle links, der kan få dig i gang:
- Firefox: Kontrollér Cookie-indstillinger og Ryd alle cookies og cachen
- Chrome: Administrer dine cookies og websitedata
- Internet Explorer: Slet og administrer cookies
- Safari:
- Opera: Cookie tips
Har du prøvet at deaktivere browserudvidelser og plugins?
Nogle gange kan browserudvidelser eller plugins forstyrre login-processen. For at sikre dig, at dine browserindstillinger ikke forhindrer dig i at logge ind, skal du deaktivere enhver ekstra software forbundet med din browser ved at følge nedenstående links.
- Firefox: Deaktiver eller fjern tilføjelser
- Chrome: Administrer udvidelser
- Internet Explorer: Administrer tilføjelsesprogrammer i Internet Explorer
- Safari: Safari 8 Hvis du skal fjerne et tilbehør
- Opera: Extensions
Har du prøvet at logge ind med en anden browser eller enhed?
Hvis du med succes kan logge ind på AO3 ved at benytte alternative midler, så er problemet, du støder på, højst sandsynligt et problem med din browser eller enhed, snarere end et problem med din profil. Hvis dette er tilfældet, opfordrer vi dig til at give os besked om problemet ved at kontakte Support, så vi kan undersøge det yderligere. Vær venlig at huske at inkludere detaljer om de browsere og enheder, som du har prøvet, samt problemet selv.
Har du prøvet alt det overstående men er stadig ikke i stand til at logge ind?
Hvis du har prøvet alle disse trin og stadig har problemer med at logge ind, brug da venligst denne kontaktformular for at kontakte Support direkte. Del ikke nogen af dine kontooplysninger i kommentarerne på denne formular, da alle kommentarer er offentlige og kan ses af andre, der klikker ind på denne side. Kommentarer, der indeholder kontooplysninger, vil blive fjernet.
Som altid beder vi dig venligst om at inkludere så mange detaljer som muligt om de konkrete forhold ved dit problem: det kan være fejlbeskeder, du har modtaget, og din browsers/enhedskonfiguration, så vi kan foretage en mere effektiv fejlsøgning. Inkluder også, hvilke af overstående trin du har prøvet, så vi kan udelukke disse problemer!