Post Header
Kan du huske den første fanfic, der holdt dig oppe hele natten for at læse? Eller det fanart eller -video, der fik dig til at grave alle de værker frem, som skaberen havde lavet? Har du nogensinde prøvet at kigge efter historier af forfattere, som skrev fanfic, før du overhovedet blev født? Det og meget mere kan du finde på Fanlore – wikipediaen for fanværker, fanskabere og fanhistorie!
Fanlore er et projekt, der køres af OTW (Organisationen for Transformative Værker), med det formål at give fans et sted at nedskrive og dele deres historier, oplevelser og traditioner. Fanlore indeholder både historien og de nuværende fanfællesskaber – fanværker, fanaktiviteter, fantermer, individuelle fans og fanrelaterede begivenheder. Du kan læse om, hvordan fandom var i gamle dage, og dokumentere mindeværdige begivenheder i dine egne fandoms, alt sammen på Fanlore! Gå til wikipediaens nye brugerportal, eller deltag på Fanlores Discord-server for at møde andre brugere.
Vi ville ikke være i stand til at bevare disse værdsatte stykker fandomhistorie uden gavmilde bidrag fra vores medfans eller uden frivillige, som arbejder utrætteligt bag kulisserne for at holde alle vores projekter kørende. Som altid har vi nogle helt nye takkegaver, hvis du giver et bidrag!
Du kan vise din kærlighed for fandom med nogle af vores nye takkegaver. For et bidrag på 40 USD har vi et nyt sæt klistermærker med populære tags på Archive of Our Own (Vores Eget Arkiv). Du kan fremvise et klistermærke på kofangeren, hvorpå der står "my other car is a ship" (min anden bil er et ship) for et bidrag på 50 USD. For et bidrag på 75 USD eller mere kan du bære dine indkøb i en hvid og rød mulepose, eller du kan bekendtgøre din kærlighed for AO3 med vores regnbuekudos-pin.
Du kan også sætte et tilbagevende bidrag op og på den måde spare op til en gave. Vælg den gave, du vil have, og hvis så totalen på dit bidrag ikke når op på gavens påkrævede beløb, vil fremtidige bidrag tælle mod den gave, du sparer op til. Hvis du bor i USA, kan det også være en mulighed, at du kan fordoble dit bidrag gennem et matching-program i din virksomhed; kontakt din HR-afdeling for at finde ud af, om det er en mulighed for dig.
Med et bidrag på 10 USD eller mere kan du også blive medlem af OTW. Medlemmer kan stemme til bestyrelsesvalget. Hvis du giver et bidrag nu og krydser af i boksen "I wish to be a member" (Jeg vil gerne være medlem), er du stemmeberettiget til bestyrelsesvalget i 2025.
Vi håber, at mange af jer vil gribe muligheden for at give et bidrag og blive medlem for at støtte projekter som Fanlore, Open Doors (Åbne Døre), Legal Advocacy (Juridisk Rådgivning), Transformative Works and Cultures – TWC (Transformative Værker og Kulturer) og AO3. Jeres bidrag er med til at holde vores projekter kørende både for nye og gamle fans!
OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW's hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.