AO3 News

Post Header

Published:
2025-04-22 19:56:49 UTC
Original:
Garlic Press and Poison Pen Press's Fanzines are Moving to the AO3!
Tags:

Åbne Døre i rampelyset

Garlic Press og Poison Pen Press, udgivere af Star Trek: The Original Series-fanzines, heriblandt Spockanalia og Masiform D, importerer fanværkerne derfra til Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv).

I dette indlæg:

Baggrundshistorie

Spockanalia (1967-1070) var det allerførste fanzine, der blev udgivet udelukkende med Star Trek, og Masiform D (1971-1998) er det Star Trek-fanzine, der har været udgivet længst, så Open Doors (Åbne Døre) glæder sig over at kunne bevare disse fanzines’ værker som en del af AO3’s Fanzine Scan Hosting Project – FSHP (AO3’s hostingprojekt for scannede fanzines).

Følgende fanzines bliver importeret:

Formålet med Open Doors-komitéens AO3 FSHP er at hjælpe udgivere af fanzines med at indlemme fanværkerne fra disse fanzines til AO3. Det er ekstremt vigtigt for Åbne Døre, at vi samarbejder med udgivere, der ønsker at importere deres arkiver, og at vi fuldstændigt krediterer skabere og giver dem så meget kontrol som muligt over deres fanværker. Åbne Døre arbejder sammen med Garlic Press og Poison Pen Press om at importere de nævnte fanzines til separate, søgbare samlinger på AO3. For at bevare fanzinesene i deres helhed vil al fanart fra dem blive hostet på OTW’s servere og indlagt på deres egne værksider hos AO3.

Vi begynder at importere værker fra Garlic Press og Poison Pen Press’ fanzines til AO3 efter april. Det kan være, at importen ikke kommer til at ske i flere måneder eller endda år efter. Det afhænger af størrelsen og kompleksiteten af arkivet. Skabere er altid velkomne til at importere deres egne værker og tilføje dem til samlingerne i mellemtiden.

Hvad betyder dette for de skabere, der havde et eller flere værker i Garlic Press og Poison Pen Press’ fanzines?

Vi sender en notifikation om importeringen til den e-mailadresse, som vi har på hver skaber. Vi vil gøre vores bedste for at tjekke efter en eksisterende kopi på alle værker, før vi importerer. Hvis vi finder en eksisterende kopi på AO3, vil vi tilføje den til samlingen i stedet for at importere den. Alle værker, der er arkiveret på vegne af en skaber, vil indeholde deres navn i værkets byline eller resumé.

Alle importerede værker vil blive indstillet til kun at være tilgængelige for AO3-brugere, der er logget ind. Når du gør krav på dine værker, kan du gøre dem offentligt tilgængelige, hvis du ønsker det. Efter 30 dage vil alle værker, der ikke er blevet gjort krav på, blive tilgængelige for alle besøgende.

Kontakt Åbne Døre med dit/dine pseudonym(er) og -e-mailadresse(r), hvis:

  1. Du gerne vil have os til at importere dine værker, men har behov for, at notifikationen bliver sendt til en anden e-mail end den, udgiverne har registreret.
  2. Du allerede har en AO3-konto og selv har importeret dine værker.
  3. Du vil have mulighed for selv at importere dine værker (også hvis du ikke har en AO3-konto endnu).
  4. Du IKKE vil have, at dine værker bliver flyttet til AO3, eller du IKKE vil have, at dine værker bliver føjet til fanzine-samlingerne.
  5. Du ikke har noget imod, at vi bevarer dine værker på AO3, men gerne vil have, at vi fjerner dit navn.
  6. Du har andre spørgsmål, vi kan hjælpe dig med.

Vær venlig at inkludere navnet på udgiveren eller fanzinet i emnefeltet på din e-mail. Hvis du ikke længere har adgang til den mailkonto, som udgiverne har registreret, kan du kontakte Åbne Døre, så hjælper vi dig. (Hvis du har publiceret dine værker andre steder eller har en nem måde at bekræfte, at de er dine, så er det super; hvis ikke vil vi samarbejde med Garlic Press og Poison Pen Press om at bekræfte dine rettigheder til værkerne).

Se Åbne Døre-hjemmesiden for instruktioner om,

Hvis du stadig har spørgsmål ...

Hvis du har flere spørgsmål, kan du besøge vores Åbne Døre FAQ eller kontakte Åbne Døre-komitéen.

Vi vil også blive glade, hvis fans kan hjælpe os med at bevare Garlic Press og Poison Pen Press’, samt deres fanzines’, historier på Fanlore. Hvis du ikke har prøvet at redigere en wiki før, intet problem! Tjek den nye besøgsportal, eller spørg Fanlore-gartnerne om tips.

Vi er glade for at kunne hjælpe med at bevare Garlic Press og Poison Pen Press’ fanzines!

- Åbne Døre-holdet og Devra Langsam

Muligheden for at kommentere på dette indlæg vil blive deaktiveret efter 14 dage. Hvis du har spørgsmål, bekymringer eller kommentarer angående importen efter denne dato, kan du kontakte Åbne Døre.


OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW's hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.