AO3 News

Post Header

Published:
2024-11-14 22:15:32 UTC
Original:
2024 Budget Update
Tags:

Organisationen for Transformative Værker: Budget for 2024

I løbet af det seneste år har OTW's (Organisationen for Transformative Værker) Økonomi-team fortsat sit arbejde med at sikre, at alle organisationens regninger bliver betalt, skatter indberettet, og at almindelig praksis for regnskabsaflæggelse bliver overholdt. Forberedelser til årsopgørelsen for 2023 fortsætter!

Teamet har også arbejdet hårdt på at opdatere budgettet for 2024 og er glad for at kunne præsentere det her (se budgetregnearket for 2024 for mere detaljeret information):

2024 udgifter

”Udgifter

Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv)

250.381,02 USD brugt; 166.059,99 USD tilbage

  • 250.381,02 USD ud af 416.441,01 USD er blevet brugt dette år pr. 30. september 2024.
  • 55,0% af OTW's udgifter går til at vedligeholde AO3. Dette inkluderer størstedelen af vores serverudgifter—både nye indkøb og løbende colocation og vedligehold—tilsynsværktøjer til hjemmesiden og diverse systemrelaterede tilladelser, samt udgifter fremhævet nedenfor (se alle programudgifter).
  • Dette års forventede udgifter til AO3 inkluderer også 120.000 USD til at købe nye servere samt 15.000 USD til yderligere serverrelateret udstyr for at udvide kapaciteten på vores nuværende servere, så vi kan håndtere den forventede stigning i trafik i løbet af året.

Fanlore

13.986,47 USD brugt; 10.173,80 USD tilbage

  • 13.986,47 USD ud af 24.160,27 USD er blevet brugt dette år pr. 30. september 2024.
  • Fanlores udgifter består af Fanlores andel af allokeret serverhardware, vedligeholdelse og colocationsudgifter samt Fanlores andel af diverse produktivitetsværktøjer brugt på tværs af OTW (se alle programudgifter).

Transformative Works and Cultures – TWC (Transformative Værker og Kulturer)

3.488,74 USD brugt; 1.955,96 USD tilbage

  • 3.488,74 USD ud af 5.444,70 USD er blevet brugt dette år pr. 30. september 2024.
  • TWC's udgifter består af tidsskriftets webhosting, udgivelses- og lagringsudgifter samt en andel af diverse produktivitetsværktøjer brugt på tværs af OTW (se alle programudgifter).
  • Derudover har Amsterdam Universitet givet 1.000 EUR (1.061 USD) til TWC i 2023, som skal være med til at finansiere en Fans of Color-forskningspris.

Open Doors (Åbne Døre)

6.899,70 USD brugt; 2.444,63 USD tilbage

  • 6.899,70 USD ud af 9.344,33 USD er blevet brugt dette år pr. 30. september 2024.
  • Åbne Døres udgifter består af hosting, backup og domæneudgifter for importerede fanværkarkiver samt en andel af diverse produktivitetsværktøjer brugt på tværs af OTW (se alle programudgifter).

Legal Advocacy (Juridisk Rådgivning)

304,50 USD brugt; 2.587,65 USD tilbage

  • 304,50 USD ud af 2.892,15 USD er blevet brugt dette år pr. 30. september 2024.
  • Juridisk Rådgivnings udgifter består af registreringsudgifter til konferencer og høringer, tilsidesatte midler til eventuelle sagsanlæg samt en andel af diverse produktivitetsværktøjer brugt på tværs af OTW (se alle programudgifter).

Fundraising & Udvikling

107.433,57 USD brugt; 44.965,90 USD tilbage

  • 107.433,57 USD ud af 152.399,47 USD er blevet brugt dette år pr. 30. september 2024.
  • Vores fundraising- og udviklingsudgifter består af transaktionsgebyrer opkrævet af vores tredjepartsleverandører af betalingsbehandling for hvert bidrag; takkegaver, indkøb og forsendelse; udbredelsesarbejde af frivillige til diverse fancons og de værktøjer, vi bruger til at hoste OTW's medlemsdatabase og til at holde styr på kommunikation med bidragsydere og potentielle bidragsydere samt en andel af diverse produktivitetsværktøjer brugt på tværs af OTW (se alle fundraisingudgifter).

Administration

111.698,97 USD brugt; 35.400,78 USD tilbage

  • 111.698,97 USD ud af 147.099,75 USD er blevet brugt dette år pr. 30. september 2024.
  • OTW's administrative udgifter inkluderer hosting af vores hjemmeside, varemærker, domæner, forsikringer, skatteangivelser og revision samt kommunikations-, planlægnings- og bogføringsværktøjer (se alle administrative udgifter).

2024 indtægter

OTW's indtægter: Bidrag fra april-kampagnen: 27,2%. Bidrag fra oktober-kampagnen: 6,6%. Bidrag uden relation til en kampagne: 59,0%. Bidrag fra matching-programmer: 7,2%. Renteindtægt: <0,1%. Royalties: <0,1%. Anden indkomst: <0,1%

  • OTW bliver udelukkende støttet af jeres bidrag—tak for jeres gavmildhed!
  • Vi modtager en betydelig del af vores bidrag hvert år i løbet af medlemskabskampagnerne i april og oktober, som tilsammen bør udgøre omkring 33,8% af vores indtægter i 2024. Vi modtager også bidrag gennem matching-programmer, royalties og PayPal Giving Fund, som forvalter bidrag fra programmer som Humble Bundle og eBay for Charity. Hvis du gerne vil støtte os, når du køber noget på disse sider, skal du vælge Organization for Transformative Works som din velgørenhed!
  • På grund af jeres gavmildhed de seneste år har vi en god reservebeholdning, som vi kan bruge til at betale for usædvanligt store køb og have i baghånden i tilfælde af uforudsete juridiske omstændigheder. Som tidligere nævnt er det planen, at vi fortsætter med at opgradere AO3's serverkapacitet, hvilket hæver udgifterne til serverudstyr og serverhosting betydeligt. Den vækst, som AO3 og andre OTW-projekter oplever, kræver, at vi bruger flere midler på værktøjer og teknologi til at støtte vores frivillige såsom værktøjer, der bruges af flere komitéer til at kommunikere med og hjælpe brugere samt værktøjer til at holde styr på interne projekter.
  • 651.741,98 USD modtaget indtil videre (pr. 30. september 2024) og 762.433,91 USD forventes at blive modtaget i alt i år.

651.741,98 USD doneret; 110.691,93 USD tilbage

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til budgettet eller OTW's økonomi, kan du kontakte Økonomi-komitéen. Så vil vi svare, så hurtigt vi kan!

Følg dette link for at downloade OTW's opdaterede budget for 2024 som regneark.